Undgå digital svindel – hvem ringer?
Svindelopkald er målrettede forsøg på at få dig til at udlevere oplysninger eller penge. Ofte udgiver opkalderen sig for at være fra banken, politiet, Microsoft eller Nets. Formålet er at presse dig til at dele MitID, engangskoder, kortoplysninger eller at installere fjernsupport-software. Nogle opkald er meget overbevisende og kan være på fejlfrit dansk.
Hvad er fupopkald og spoofing?
Fupopkald dækker alle telefonopkald, hvor svindlere manipulerer dig til at handle hurtigt og uovervejet. Spoofing er, når svindlere skjuler deres rigtige nummer og får det til at se ud som et dansk nummer – nogle gange endda et nummer, du kender. Det gør, at opkaldet virker troværdigt, og at du lettere tager telefonen. Teknikken bruges, fordi mange ikke besvarer udenlandske numre. Du kan ikke alene stole på, at et nummer “ser dansk ud”. Vær særligt opmærksom, hvis samtalen haster, eller du bliver bedt om at dele følsomme data. Officielle aktører beder ikke om login eller koder over telefon.
Sådan arbejder svindlere i telefonen
Svindlere bruger velafprøvede metoder og scripts, som skaber tillid og hast. De kan præsentere sig som “sikkerhedsafdelingen” i din bank, et myndighedsnummer eller en kendt virksomhed. Typisk fortæller de, at din konto er i fare, at der er mistænkelige transaktioner, eller at din computer er inficeret – og at de kan “hjælpe” nu og her.
Typiske metoder
– Bank-/myndighedssvindel: De beder om MitID, SMS-koder eller kortoplysninger for at “stoppe” en transaktion.
– Teknisk support: De vil have dig til at installere fjernstyringssoftware, så de kan tilgå din PC og netbank.
– Refund-/kompensationssvindel: De lover tilbagebetaling og får dig til at “bekræfte” kort- eller kontodata.
– Wangiri: Et kort opkald, som afbrydes, så du ringer tilbage til et dyrt udenlandsk nummer.
– Abonnements-/pakkenummer: De udgiver sig for at håndtere et abonnement eller en forsendelse og presser dig til at bekræfte oplysninger.
Vær opmærksom på, at de kan tale flydende dansk, kende dine basale oplysninger og fremstå hjælpsomme – netop for at sænke din vagtsomhed.
Fem tydelige tegn på et svindelopkald
– Ukendt eller “mærkeligt” nummer – også selvom det ligner et dansk nummer.
– Hast og pres: “Du skal handle nu for at undgå tab!”
– Krav om følsomme oplysninger: CPR, MitID, engangskoder, adgangskoder eller kortdata.
– Modvilje mod verifikation: De vil ikke lade dig ringe tilbage via virksomhedens officielle nummer.
– Tekniske krav: De beder dig installere software eller give fjernadgang.
Stol på din mavefornemmelse. Bare ét rødt flag er nok til at afbryde samtalen. Husk: Banker, myndigheder og seriøse virksomheder beder ikke om login, koder eller fjernadgang pr. telefon. Bed i stedet om et sagsnummer, læg på og find selv virksomhedens officielle kontaktoplysninger. Et legitimt opkald tåler altid, at du verificerer først. Tvivl er ikke uhøflighed – det er sund sikkerhedsadfærd.
Gode råd – sådan stopper du fupopkald
Start med en enkel tommelfingerregel: Del aldrig følsomme oplysninger, medmindre du selv har taget initiativet til kontakten, og du ved, hvem du taler med. Læg hellere på én gang for meget end én gang for lidt, hvis noget føles forkert.
Er du i tvivl om et nummer, så søg det på pålidelige opslagstjenester; mange tjekker eksempelvis telefonnummer.dk for at se, om andre har rapporteret det som spam eller svindel. Brug dernæst virksomhedens officielle kontaktoplysninger (fra deres hjemmeside eller app) til at verificere henvendelsen.
– Besvar ikke ukendte numre; lad dem lægge besked.
– Ring aldrig tilbage til mistænkelige ubesvarede opkald – især ikke udenlandske.
– Blokér numre og anmeld til dit teleselskab.
– Aktivér spamfiltre/“Silence unknown callers” på din telefon.
– Afslut straks, hvis “dansk” virksomhed ringer fra udlandsk lydkvalitet eller taler usikkert dansk.
– Del viden i familien – især med ældre pårørende.
Konsekvent adfærd gør det markant sværere for svindlere at lykkes.
Når dit nummer misbruges til spoofing
Hvis andre klager over, at “du har ringet”, selvom du ikke har, er dit nummer sandsynligvis blevet spoofet. Svindlere vælger tilfældige danske numre for at øge troværdigheden. Du bliver ikke teknisk hacket af den grund, og din regning påvirkes normalt ikke – men det er irriterende.
Hvad kan du gøre?
– Informér venligt dem, der ringer tilbage, om at dit nummer misbruges af svindlere.
– Notér perioden. Svindlere skifter ofte nummer efter 1–2 uger.
– Overvej at lægge en midlertidig telefonsvarerbesked, der forklarer situationen.
– Kontakt dit teleselskab og hør om muligheder; spærring mod spoofing er typisk ikke mulig uden at spærre din linje.
– I særlige tilfælde kan du anmode om nyt nummer.
Fortæl pårørende og relevante kontakter, at de skal være ekstra opmærksomme i perioden. Opfordr dem til at verificere opkald via officielle kanaler, hvis de er i tvivl.
Er du blevet snydt? Handleplan trin for trin
Tid er afgørende. Handl straks, hvis du har delt oplysninger, installeret software eller godkendt betalinger.
– Kontakt din bank omgående og forklar præcist, hvad der er sket. Bed om at få spærret kort, konti eller betalinger efter behov.
– Spær eller genaktiver MitID via officielle kanaler, hvis der er risiko for misbrug.
– Fjern eventuel fjernstyringssoftware, frakobl enheden fra nettet, og kør sikkerhedstjek/antivirus.
– Skift adgangskoder – start med e-mail, bank og andre kritiske konti.
– Gennemgå kontobevægelser og opsæt advarsler for transaktioner.
– Gem beviser: telefonnumre, tidspunkter, SMS’er, e-mails og eventuelle skærmbilleder.
– Anmeld sagen til politiet; brug gerningsbeskrivelsen og vedhæft dokumentation.
Jo hurtigere du reagerer, desto bedre chance for at begrænse tab og forhindre yderligere misbrug. Overvej også at aktivere ekstra sikkerhed, som totrinsbekræftelse, på vigtige konti.
Hvor kan du anmelde og få hjælp
Start hos dit teleselskab. De fleste udbydere tilbyder formularer eller kontaktmuligheder til at rapportere spam- og svindelnumre. Dine indmeldinger hjælper dem med at forbedre filtre og beskytte andre kunder.
Politiet håndterer anmeldelser af digital og økonomisk kriminalitet. Brug politiets online anmeldelsesmuligheder, hvor du kan oplyse hændelsesforløb, telefonnumre, beløb, skærmbilleder og andre beviser. Din anmeldelse kan styrke efterforskningen og sikre statistisk overblik over svindeltyper.
Gode steder at søge hjælp og vejledning:
– Dit teleselskabs supportside for spam/svindelopkald.
– Din banks sikkerhedssektion om svindel og kortmisbrug.
– MitID-support ved mistanke om kompromittering.
– Familie/netværk: del erfaringer, så flere kan genkende tegnene.
Kombinationen af anmeldelse, teknisk blokering og oplysning gør en forskel – både for dig og for andre, der ellers kunne blive ramt.